Huh-hejsa, så er jeg tilbage. Jeg vil meget gerne takke for en masse respons jeg fik på mit første blog-indlæg. Og nu er jeg så klar til at lave et nyt. Jeg spekulerede over, hvad mit indlæg dog skulle handle om. Så jeg skrev til min søde veninde Mie (http://www.mconeway.blogspot.com/ tjek den ud!) som gav mig dette råd: "Skriv om det der falder dig ind". Og der kom jeg til at tænke på min søde kæreste, som jeg snart har været sammen med i tre fantastiske måneder :-) Så i dette indlæg vil jeg dele (nogle af) mine oplevelser med det vi kalder forelskelse og kærlighed.
Dette her billede beskriver meget godt for mig, hvad kærlighed er. Og det minder mig meget om det forhold jeg har. Man kan fjolle og opføre sig som bedste venner, men alligevel er der noget mere fantastisk og uforklarligt i dette.
Hver gang man forelsker sig, synes man at det er noget specielt. Jeg har været sådan rigtigt forelsket 5 gange, og ikke to af gangene har været ens. Når folk spørger: "Hvem har du været mest forelsket i?", så er det svært at svare på. Alle forelskelserne har været så forskellige, at de ikke er til at sammenligne.
Jeg tror ikke på kærlighed. Jeg tror ikke på den eneste ene. Jeg tror ikke på skæbnen. Det lyder hårdt at sige, men sådan er det..
Da jeg var yngre troede jeg på kærlighed og den eneste ene, men efter at have set flere par gå fra hinanden efter at have været sammen i 20 år, har jeg opgivet troen. Jeg tror på at to mennesker kan være de rigtige for hinanden, bare tiden og stedet er til det.
Men kærlighed er en underlig ting. Findes det? Hvordan kan man forklare det? Kan man elske flere personer på samme tid? Skal man have sex? Kan man elske når man er teenager? Kommer det an på udseendet? Der er en mystik over det, som måske også er det der gør det unikt og specielt.
Og jeg mener at vi unge, kan elske såvel som de voksne, jeg kan uden at skamme mig, sige at jeg elsker min kæreste. Jeg stoler fuldt ud på ham, og jeg stoler på at en dag hvis vi slår op, og/eller bliver uvenner, vil han aldrig fortælle mine hemmeligheder videre, og jeg vil ALDRIG fortælle hans. Han er noget helt særligt, og der findes ingen som ham.
Der er mange forhold der kan gå i stykker, fordi de hænger sig i små skænderier og bliver uvenner over ting der ikke er det værd. Så inden du bliver sur, så tænk: "Er det her værd at risikere at ødelægge vores forhold med?". Jeg synes mange ting skal accepteres i et forhold. Hinandens forskelligheder, være måder, familier, personlighed osv. Men få ting skal man ikke acceptere. Man skal ikke acceptere at blive udsat for vold eller utroskab. Mange tilgiver utroskab, men der tænker jeg: "Hvis du kan kysse med en anden, om du er fuld eller ej, er du åbenbart ikke forelsket nok i mig". Jeg kunne skrive i uendeligheder om kærlighed, uden at blive færdig. Alt man skal huske, gennem hele livet med kærlighed er: "Han/hun skal gøre dig mere glad, end ked af det."
Håber det kunne læses. Varme tanker herfra!
Stine.
"Den mest romantiske historie, er ikke den om Romeo og Julie, som gik i døden sammen. Det er den om bedstemor og bedstefar der blev gamle sammen."
0 kommentarer:
Send en kommentar